Royal Canadian Navy

Royal Canadian Navy
Marine royale canadienne
Aktiv1910 - nu
LandCanada Canada
VærnMarine
RolleSikring af Canadas maritime interesser
Størrelse~ 8.500 fastansatte
~ 5.300
~ 5.100 reservister
HovedkvarterOttawa
MarchHeart of Oak
Maskot(ter)SONAR (Newfoundlænder)
Slag og krige1. verdenskrig (1914-18)
2. verdenskrig (1939-45)
Koreakrigen (1950-53)
Golfkrigen (1990-91)
Krigen i Afghanistan (2001-nu)
Operation Enduring Freedom (2001-nu)
Den libyske flyveforbudszone (2011-nu)
Hjemmesidehttp://www.navy.forces.gc.ca/
Insignier
Orlogsflag
Gøs

Royal Canadian Navy (RCN) ((fransk) Marine royale canadienne), er den maritime gren af Canadas væbnede styrker. Flåden opererer omkring 33 krigsskibe samt adskillige støttefartøjer og har 8.500 militært ansatte, 5.100 reservister og 5.300 civilt ansatte.[1] Den nuværende chef for marinestaben er Viceadmiral Paul Maddison.[2]

Flåden blev grundlagt i 1910 som Naval Service of Canada og omdannet til Royal Canadian Navy i 1911 og blev underlagt det canadiske forsvarsministerium i 1923. I 1968 blev flåden sammenlagt med Royal Canadian Air Force og Canadian Army for således at danne et enhedsværn. Flåden var fra dette tidspunkt frem til 2011 benævnt Maritime Command.[3] Igennem tiden har RCN gjort tjeneste i første og anden verdenskrig, Koreakrigen Golfkrigen og krigen mod terror samt adskillige af FN's fredsbevarende og -skabende missioner samt et stort antal NATO-operationer.

  1. ^ Canada’s Navy at a Glance, National Defence and the Canadian Forces, 16. august 2011, arkiveret fra originalen 17. august 2011, hentet 21. august 2011 (engelsk)
  2. ^ Biografi: Vice-Admiral Paul Maddison, Royal Canadian Navy, 16. august 2011, arkiveret fra originalen 17. august 2011, hentet 21. august 2011 (engelsk)
  3. ^ Navy and air force to be royal once again, CBCNews, 15. august 2011 (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne